Side:Folkeeventyr (1852).djvu/104

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


neppe kommet med begge Benene paa Gulvet, førend Gutten hug Hovedet af og nappede tre Fjære af halen paa ham. Da blev der stor Glæde, og baade Gutten og Prindsessen tog saameget Sølv og Guld og Penge og andre Kostbarheder, som de kunde faae med, og da de kom til Sundet, forvirrede de Færgemanden saaledes ved Alt det, han fik at bære over, at han reent glemte at spørge om, hvad Dragen havde sagt, til Altsammen, og Gutten og Prindsessen var over. "Det er sandt du," sagde han, da de skulde afsted, "spurgte du Dragen om det, som jeg bad dig om?" "Ja," sagde Gutten, "han sagde, at naar der kommer En, som vil over, saa skal du kaste ham midt ud i Elven og sige: "sæt nu du over til du bliver afløst, saa bliver du fri." "Aa, tvi vorde dig," sagde Sundmanden, "havde du sagt det før, skulde du faaet løse mig af."

Da de kom til den første Kongsgaarden, spurgte Dronningen, om han havde spurgt Dragen om hendes Guldnøgler. "Ja," svarede Gutten, og hviskede til Dronningen: "han sagde, at du skulde lede mellem Buskene, hvor du laa dengang, du veed nok." "Tys, tys, sig Ingenting," sagde Dronningen og gav Gutten hundrede Daler. Da han kom til den anden Kongsgaard, spurgte Kongen om han havde snakket til Dragen om det, han bad ham om. "Ja," sagde Gutten, "det gjorde jeg, og her er Datter din." Derover blev Kongen saa glad, at han gjerne havde givet Møllergutten Prindsessen og det halve Rige. Men da han var gift før, saa fik han to hundrede Daler og Heste og Vogn og saa meget Guld og Sølv, som han kunde føre med sig. Da han nu kom til den tredie Kongsgaard, kom