Kongen ud og spurgte, om han havde spurgt Dragen om det, han bad om. "Ja," svarede Gutten, "han sagde, at du skulde kaste Brønden op og tage op den gamle, raadne Stok, som ligger paa Bunden, saa faaer du nok reent Vand." Da gav Kongen ham tre hundrede Daler. Derfra reiste han lige hjem, og han var saa udskrammereret med Guld og Sølv og saa gjild, at det lyste og lavede af ham; og han var nu meget rigere end Peer Kræmmer. Da Peer fik Fjærene, havde han ikke Noget at sige mod Giftermaalet; men da han fik see al Rigdommen, spurgte han om der da var saa Meget hos Dragen. "Ja," sagde Gutten, "der var meget Mere end jeg kunde faae med, og der er saa Meget at der bliver mange Hestelæs, og hvis du vil reise did, saa er der vist nok til dig ogsaa." Ja, Peer Kræmmer vilde reise did. Saa sagde Svigersønnen ham saa vel Veien, at han slap og spørge sig frem; "men Hestene," sagde han, "er det bedst, du sætter igjen paa denne Side af Elven, for den gamle Sundmanden, han hjælper dig nok over." Peer reiste da, og stor Niste tog han med sig og mange Heste; men dem satte han efter sig ved Elven, saaledes som Gutten havde sagt. Saa tog Sundmanden ham paa Ryggen og da de kom et Stykke udi, kastede han ham midt ud i Elven og sagde: "Nu kan du gaae her og sætte over, til du bliver afløst," og dersom Ingen har løst ham af, saa gaaer Rige Peer Kræmmer der og sætter over den Dag i Dag.
