Side:Folkeeventyr (1852).djvu/103

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


saadan en forunderlig Drøm." "Det var da Fanden til Drømning! hvad drømte du nu da?" sagde Dragen. "Jeg syntes, der kom en Dronning hid, som spurgte dig, om du kunde sige hende, hvor hun skulde finde igjen Guldnøglerne sine, som hun har mistet." "Aa, hun kan see efter mellem de Buske, hvor hun laa, dengang hun veed nok, saa finder hun dem," sagde Dragen. "Men lad mig nu være i Fred for flere Drømme."

Saa sov de en Stund, men da begyndte Prindsessen at blive saa urolig igjen, og ret som det var, saa vak hun. "Au da!" "Du bliver nok ikke brav, førend jeg faaer knækket Nakkebenet paa dig," sagde Dragen; - da var den saa vred at Gnisterne sprudede af øinene paa ham. "Hvad er der paa Færde nu igjen da?" "Aa, du maa slet ikke være vred paa mig, jeg kan ikke gjøre ved det," sagde Prindsessen; "men jeg havde saadan en underlig Drøm." "Mage til Drømming har jeg aldrig hørt," sagde Dragen, "hvad drømte du nu da?" "Jeg syntes at Færgemanden ved Sundstedet her nede kom og spurgte dig, om hvorlænge han skal gaae der og sætte over," sagde Prindsessen. "Det dumme Best, det kunde han snart slippe," sagde Dragen: "naar der kommer En, som vil over, behøver han bare at kaste ham ud i Elven og sige: "sæt nu du over, til du bliver afløst!" men lad mig nu have Ro for dine Drømme, ellers bliver der en anden Dands."

Prindsessen lod ham da sove i Fred. Men saa snart det blev stille, og Møllergutten bare hørte, Dragen snorkede, krøb han frem. Førend det var lyst, stod Dragen op, men han var