traadsklippere, saa 1000 marinesoldater. La hver eneste djævel springe over klingen. Vi har ikke bruk for fanger og besværlige vidner. Jeg overlater denne job til Dem, Garschin. De kjender terrænget og vet, hvad det gjælder. Der venter Dem et Andreaskors i min kahyt og en ny titel i admiralitetet.
Den unge russer rettet sig. En fin rødme bredte sig utover det voksbleke ansigt.
—Jeg takker Dem, Deres ekscellence, sa han hæst. Deres ordre skal bli utført til punkt og prikke. Inden en time skal det russiske flag vaie over øen. Og hvis jeg ikke kommer tilbake . . .
—Hvad da? spurte admiralen interessert.
—Saa overbring min hilsen til mademoiselle Felice sa den unge russer med en haard, liten latter.
Saa vendte han sig paa hælen og gik ned paa dækket.
Admiral Besukhov stirret efter ham med rynkede bryn.
—Han kommer ikke tilbake, mumlet han skadefro. Den uforskammede gutunge vil aldrig mere kysse Felice. Jeg ser det paa hans ansigt.
Der var imidlertid intet som syntes at bekræfte admiralens merkelige forutanelse. Fæstningen var nu bragt til taushet, og der var ikke noget, som tydet paa, at besætningen var istand til at yde større motstand. Men heller ikke saaes der noget tegn til, at Odderøens kommandant agtet av overgi sig.
Flaget var nu skutt i stumper og stykker, men ingen kule hadde rammet flagstangen. Ved dens fot laa tre mand med sønderknuste lemmer. De hadde strakt sig paa ryg. Deres døende øine stirret op paa de flag-
