med de onde øine og hindret mig. For en forfærdelig fyr! Jeg kjender hans grep i mit haar . . .
—De er en modig liten dame, sa manden, og saa beundrende paa det alvorlige lille ansigt. Jeg skulde ønske, at vi eide mange, som Dem . . . De kan være tryg her, fortsatte han. Jeg og mine venner vil beskytte Dem. Mit navn er dr. Fjeld.
Den unge dame sprat op.
—Er De Jonas Fjeld?
—Ja, svarte han smilende.
—Da kjender jeg Dem jo, fortsatte hun rød av bevægelse. Mit navn er Bergljot Bratt. Jeg er søster av Helene Bratt, som har været ved det Røde Kors. Hun kjendte Dem fra rikshospitalet i Kristiania, da De var reservelæge der. Hvor hun holdt av Dem! Senere blev hun gift med Ralph Burns, den bekjendte engelske detektivchef . . . Aa, De er den rette mand til at hjælpe mig. Der—ta telegrammet og la kommandanten faa det snarest| En stor ulykke har fundet sted i Nordsjøen og Ruslands flaate stevner hit for at ta Kristianssand i et eneste kup.
Fjeld bøiet sig over hende.
—Det er store nyheter, sa han bevæget. Det vil bli en skjæbnesvanger dag for Norge imorgen. Saa, De er Bergljot Bratt, fortsatte han i en anden tone. Jeg holdt meget av Deres søster . . . Verden er meget mindre end vi aner. Vet De, hvem som er her ombord? Jo, Ralph Burns selv. Han sitter oppe ved periskopet og øver sig i at manøvrere. De er kommet op i et underlig dyr, frøken. Verden har endnu ikke set dens make. Ikke fisk og ikke fugl. Et herlig amfibie fra mennesketankens verksted. De hører ingen
