cescas amulet med de gamle inkaruner hang endnu om hans hals . . .
Da lød der atter et skrik fra den anden side av bassinet, men denne gang svakt og klynkende . . .
Det var som et barn, der i den høieste skræk kalder paa sin far . . .
Fjeld bet tænderne sammen. Livet var med et blit ham det likegyldigste av alt. Han maatte komme sin ven tilhjælp, koste hvad det vilde. Uten at betænke sig kastet han sig like mot de to banditter. Med den venstre haand grep han om det ene knivsblad, som truet hans bryst, og rev med et kraftig ryk kniven ut av russerens næve. Det skarpe blad trængte like ind til benet og blodet silte ned fra det uhyggelige saar, men hans liv var reddet. Han byttet kniven om i høire haand og slog ned sin ene motstander med et knusende slag med knivskaftet. Russeren sank uten en lyd overende med splintret hjerneskalle.
Men i samme øieblik kaster den anden russer sig imot ham. Hans kniv streifet Fjelds hals uten at gjøre ham nogen større skade. Det var hans sidste bedrift paa denne jord. Fjeld grep ham om den høire underarm, vred haanden ut av led paa ham og slynget ham fra sig. Russeren ravet baklængs like hen til bassinets rand og faldt utenfor med et høit skrik. Han slog i faldet hodet mot »Flyvefisken«s haarde staalpanser med den følge, at han bevisstløs sank paa ti fot vand og druknet.
Med blodet silende fra venstre haand ilte nu Fjeld sin ven tilhjælp. Samtidig hørtes der en vældig larm fra indgangen. Den svære port var slaat ind av politiet. Og Redpaths monocle lyste i de forreste rækker.
