kaldes Olaf selv i disse Norvegiæ decus, der ønskes ham et Liv saa langt som Tithon og spaaes ham Udødelighed i Historien o. s. v.
Med den pavelige Curie vedligeholdt Olaf vel et Par Aar Forbindelsen gjennem en Commissionær, men snart blev den paa Grund af de politiske Forhold ganske afbrudt. De Bispevielser Olaf udførte, ere uden Tvivl foretagne uden pavelig Bekræftelse og altsaa uden Afgifter til Kammeret. Han indviede 1529 Hans Mule til Oslo og Jon Aressøn til Hole paa Island, og da den uværdige Hans Mule kort efter fandt Døden paa Jyllands Kyst, blev 1525 en af de throndhjemske Kanniker, den tidligere nævnte Hans Reff, der havde havt en Ansættelse i Cancelliet i sit Hjemland og en Tid trukket Indtægterne af Decanatet i Bergen,[1] indviet i hans Sted. Som Biskop i Oslo vedligeholdt han en flittig Brevvexling med Erkebispen og foreslog ham endog at oprette en regelmæssig Ridepost mellem Oslo, Hamar og Throndhjem, vistnok den første Tanke om Postvæsen hertillands.
Allerede i den første Tid af sin Regjering har Olaf fattet Planen til et Bygværk, der endnu høit vidner om hans Energi og om de store Indkomster, han har raadet over, ja som endnu ved Siden af Domkirken, skjønt det ligger i Ruiner, er et imponerende Monument over Erkebispedømmets fyrstelige Stilling. Han besluttede nemlig at anlægge en Fæstning, vilde have en fast Borg, saaledes som flere andre Kirkefyrster i Norden. Kun maa man sige, at det Sted, han valgte, ikke var heldigt. Han valgte nemlig en temmelig afsidesliggende Klippeø paa Nordsiden af den brede Halvø, der adskiller Størdalsfjorden fra Aasenfjorden. Holmen adskilles fra Gaarden Stenvik, efter hvilken den hedder Stenviksholm, ved et 200 Alen bredt Sund, som kun i Flodtiden kan befares med Baade. Allerede i 1525 synes Arbeidet at have været i Gang. Fæstningens anseelige Levninger vise, at den har været betydelig. Den er, siden Baahus ikke mere er norsk, vort Lands betydeligste Borgruin. Men ubegribeligt er det, at man kunde finde paa at befæste en Holme, der mangler friskt Vand. Dette blev da ogsaa siden skjæbnesvangert: og allerede under Syvaarskrigen blev Anlægget for bestandig opgivet. Erkebispen havde ogsaa monteret Borgen fuldstændigt med Datidens Ildvaaben, saaledes som man kan see af et Inventarium fra 1537.
- ↑ Dipl. Norv. VI. No. 689.
