Denne, rimeligvis en Slægtning af den Kannik af samme Navn, der besøgte Conciliet i Basel og tilsidst blev Biskop af Skaalholt, begav sig strax afsted for at suge sin Confirmation, og for at skaffe sig Penge til de forestaaende store Udgifter satte han sig i Besiddelse af nogle i Nidaros og Bergen beroende Peterspenge, tilsammen 970¼ rhinske Gylden, som han da tog med sig til Udlandet.[1] Om Mag Johannes’s Fortid kjendes kun, at han maa være den samme Chorsbroder af dette Navn, der forekommer 1494.[2]
Christiern havde imidlertid ilet til sin Fader i Danmark, og denne skrev til Paven, den krigerske Julius II, samt til en af Cardinalerne, hvilke Skrivelser[3] Erik vistnok personlig medbragte til Rom. Brevene indeholdt, som i hin Tid sædvanligt, en Mængde uvederheftige Phraser og Fortællinger om de nordiske Forhold. Næst Ros over Erik kan man der læse om, at navnlig Norges Naboskab med Sverige og med de kjætterske Russer nødvendiggjorde netop en Mand som ham til Erkebiskop o. s. v. Ved at gjøre disse Skridt overtraadte Kong Hans sin Haandfæstning saa stærkt, som vel muligt. I dennes § 6[4] havde han nemlig med klare Ord forpligtet sig til ikke „at bevare sig med nogle Biskoppers eller andre Prælaters Valg med Skrivelse eller Bud til Rom“ o. s. v. Dette voldte dog, som man seer, ingen Betænkelighed, og hos Paven var man vis paa kun at møde Forekommenhed. Julius II udnævnte ogsaa ved Provisionsbulle af 16 August 1510 (altsaa omtrent tre Maaneder efter Gautes Død) Erik til Erkebiskop. Som sædvanligt i saadanne Tilfælde fortæller Paven, at han allerede i Gautes levende Live havde forbeholdt sig „for denne Gang“ Provision.[5] Indvielsen maa først have fundet Sted lidt senere.
Det maa have været en god Stund, inden Erik kom til sit Erkesæde. Den 21 Oct. 1510 forlangte Kong Christiern fra Akershuus
- ↑ Dipl. Norv. V. No. 1016.
- ↑ Dipl. Norv. V. No. 968.
- ↑ Aarsberetn. fra Geheimearchivet I, 35 fgg.
- ↑ Aarsb. fra Geheimearchivet II. 48.
- ↑ Skrivelsen til Erik selv (Dipl. Norv. IV. No. 1052) er bevaret i (rigtignok mutileret) Original i det norske Rigsarchiv. Derhos haves en anden Skrivelse fra Paven af samme Datum, men i en forskjellig Form (Dipl. Norv. V. No. 1005). Af en Paategning paa førstnævnte sees, at Erik har betalt 124 Ducater „asque (ɔ: absque annata“; den angivne Sum er da servitia minuta til det pavelige Cancellie, annata derimod de sædvanlige 800 fl. til det pavelige Kammer.