Hopp til innhold

Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/264

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
XXV.
ERIK II. (WALKENDORF.)
1510–1522.



D
enne Mand var Søn af Axel Walkendorf, Landsdommer i Lolland, og Margrete Pallesdatter (Ulfeld). Der kjendes tre Sønner af dette Ægtepar foruden den norske Erkebiskop: nemlig Knud og Johan, der begge ligeledes gik ind i den geistlige Stand, samt Henning, som forplantede Slægten videre og blev Bedstefader til den senere i Bergens Historie med saa stor Berømmelse fremtrædende Christopher Walkendorf, der døde som Danmarks Riges Hovmester 1596.

Allerede meget tidlig synes Erik Walkendorf at have været mellem den unge Kongesøn Christierns nærmeste Omgivelser, han var saaledes hos denne, da han, atten Aar gammel, i Aaret 1499 hyldedes som Thronfølger i Sverige.[1] Da Christiern siden Slutningen af 1506 var bleven Norges Regent, blev Erik sendt op som hans Secretair og fortrolige Raadgiver. Som saadan har han vistnok nydt sin unge Herres høieste Yndest. Herom vidner bl. A., at Christiern 20 Marts 1508 skjænkede et Vaabenskjold til Domprovstiet i Roskilde paa Grund af de Tjenester, som Domprovst Erik havde beviist hans Fader og ham selv.[2] Skjønt Erik indtog en mere privat Stilling hos den unge Fyrste, idet den norske Cantsler fremdeles blev i Virksomhed, har han dog vistnok havt meget stor Indflydelse paa Regjeringsforretningerne

  1. Allen, de tre nord. R. Hist. I. 447.
  2. Bircherod, Breviarium Equestre 37. Suhms Saml. I., 3 H. 104. Werlauff, Oplysninger til Elephantordenens Hist. S. 23.