et Alter i Throndenes Kirke.[1] Denne hørte, som vi vide, under Decanus i Capitlet, og dette var fremdeles den svenskfødte Sven Erikssøn, som tidligere er omtalt.
Hvad Gautes Familieforhold angaar, da sees det, at hans Fader Ivar Throndssøn paa Aspa strax ved Sønnens Hjemkomst fra Curien som Erkebiskop blev udnævnt til dennes og Domkirkens betroede Ombudsmand for en stor Del af Nordmøres Præstegjelde og Kirker.[2] I 1484 mageskifter han med ham noget Præbendegods.[3] Ivar, der i vedkommende Documenter omtales aldeles som en Erkebispen fremmed Mand, levede endnu 1489.[4] En Mag. Thrond, som 1490 var Decanus i Nidaros, tør have været hans Søn og altsaa Gautes Broder.[5] Vi skulle siden se, at Gautes anden Eftermand, Norges sidste Erkebiskop, sandsynligvis var hans Frænde.
Gaute døde ved Midten af Mai 1510. Naar en nyere Forfatter[6] har betegnet ham som „skrøbelig og alderssvag“, da savner denne Paastand enhver Hjemmel i Kilderne, der tvertimod vise, at han til det sidste foretog Reiser og med sin hele Sjel deltog i Dagens Spørgsmaal. Antage vi, at Gaute, da han 1462 kom til Rostocks Universitet, har været 25 Aar gammel, vil han ved sin Død have været mellem 70 og 80 Aar. Mellem den hele Række af Erkebiskopper i Nidaros er han den, som længst har regjeret sit Stift og sin Kirkeprovinds, nemlig i henved 35 Aar.[7]
