Jons Hjemreise fra Conciliet blev meget haard og uheldig og skal
have medtaget et halvt Aar. Underveis led han efter sin egen Beretning
Skibbrud. Han naaede først i November 1274 frem til Bergen,
medbringende som Gave til Kongen fra Philip III af Frankrige den berømte
Reliquie spinea corona.[1] Han maatte derfor siden gjøre Paven
sin Udskyldning, for at hans Reiser som Collector havde gaaet i Langdrag,
og Paven erkjendte Gyldigheden heraf ved Brev af 6 Dec.
1276.[2] Men med disse Reiser toges det saa alvorligt, at Jon siden
(1279) endog maatte skaffe sig Dispensationsbreve, fordi han ikke kunde
indlade sig paa at reise til Grønland og andre „Oceanets Øer“.[3] Jon
kom, skjønt han neppe har ladet det mangle paa Nidkjærhed, aldrig
saavidt, at han fik indsendt noget Pengebeløb til det pavelige Kammer,
men havde deponeret det indkomne ved sin Domkirke og hos
sine Collectorer.[4]
Men hvad angaar den omtalte Overenskomst i Bergen, fandt selv Kong Magnus, at de pavelige Tillæg vare for drøie, og det Hele kom derfor til at gaa tilbage igjen, saa at nye Underhandlinger maatte begynde, og man enedes om ikke at søge pavelig Bekræftelse paa en ny Overenskomst. En saadan sluttedes i Tønsberg 9 August 1277.[5] Denne saakaldte compositio (sættargerd) gik i Hovedsagen ud paa, at Privilegierne af 1164 endelig frafaldtes, at Lægmænd aldrig maatte paadømme kirkelige Sager, idet den canoniske Rets Gyldighed erkjendtes, dog med Adgang for Kongen til Del i geistlige Pengebøder, at kongelig Patronatsret til Kirker opgaves, at Bispe- og Abbedvalg skulde foregaa paa canonisk Viis, dog saa at Kongen fik Adgang til at protestere mod ham ubehagelige Candidater, at hele Geistligheden fritoges for personlig Kongetjeneste og for at betale Leding. Af særlig Interesse for os er Bestemmelsen om de biskoppelige Kirkefyrsters Hird. Erkebispen fik Ret til at holde hundrede Mand, af hvilke nogle (Antallet er ikke angivet og han har altsaa selv kunnet bestemme det)
- ↑ Herom haves et eget Skrift, trykt i Storms Monumeuta 159 flg. Til Udgiverens Oplysninger kan tilføies Henvisning til Dipl. Svec. III pag. 31, Scr. R. Sv. III, 2 Pag. 141, F. Johannæi Hist. eccl. Isl. II 444.
- ↑ Dipl. Norv. VI No. 40–41.
- ↑ Dipl. Norv. VI No. 66.
- ↑ Pavelige Nuntiers Regnskabs- og Dagbøger udg. af Munch, 12–13.
- ↑ Norges gl. Love II.
