af Lund, men medens denne helst havde ønsket Ufred, bestræbte Einar sig af al Magt for at faa Striden bilagt, hvilket ogsaa lykkedes. Den følgende Vinter tilbragte baade Kong Haakon og Einar i Nidaros, men der opstod nu Uvenskab mellem dem, uden at Sagaen angiver Grunden. Einar ledsagede ikke Kongen paa hans Tog for at møde Birger Jarl 1258, og han og Kongen saaes neppe heller i det følgende Aar.
Men saa indtraf en Begivenhed, som fremkaldte en endnu større Spænding mellem dem, end nogensinde tidligere. Hamars Bispestol blev igjen ledig. Chorsbrødrene kunde ikke blive enige om det nye Valg, og Tiden gik hen ud over de tre bestemte Maaneder. Nu havde Capitlet for denne Gang tabt sin Valgret, og denne var (jure devolutionis) gaaet over til Erkebiskoppen. Einar overlod dem vel igjen Valget, men dette var kun en formel Høflighed, thi han udpegede dem samtidig en Chorsbroder ved Navn Lodin, og denne Candidat „var ikke Kongens Ven“. I 1260 reiste saa Kongen til Nidaros og var meget vred. Han vilde ikke engang modtage Hjelp fra Erkebispen til at faa sit Skib, der var kommet paa Grund ved Øren, flot igjen. Da Kongen kom ind i Byen, lod Erkebispen ham dog møde efter Sædvane med en Procession og kyssede ham. Lodin gik ved Einars Side og kyssede ligeledes Kongen, „dog ei meget hjerteligt“. Erkebispen vilde fremdeles holde paa Lodin, men Kongen svarede ikke alene Nei, men appellerede endog til Einars store Forbitrelse Sagen til Paven. Efterat den unge Kong Magnus var gaaet mellem dem, trak omsider Lodin sig frivillig tilbage, og Kongen fik en af sine egne Klerke, en forhenværende Archidiacon paa Hjaltland Gillebert (formodentlig en Udlænding) frem. I Sagaen berettes, at Sagen virkelig allerede var kommen til Paven, og at Gillebert drog til denne, men noget Pavebrev i den Anledning er ikke forefundet.
Ved dette Kongebesøg i Nidaros var det, at den vigtige Forandring i Norges Statsret gjennemførtes, hvorefter Kongedømmet for Fremtiden blev erklæret udeleligt. Ægte Fødsel var, som vi vide, allerede tidligere gjort til Betingelse for at bestige Thronen, dog saa at ogsaa en uægte Kongesøn kunde blive Konge, naar ægtefødte Arvinger ikke vare til.
I 1261 mødte Erkebiskoppen begge Kongerne paa Ringsaker og fulgte dem ned til Gautelven til et der berammet Møde med Birger Jarl, fra hvilket dog denne udeblev. Derefter ledsagede Einar Kon-
