Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/222

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
208

kvemme sig til at sige ham Ja; for hver Dag sammensmeltede Finnekolonien mere med den norske Befolkning; ved hver Folketælling viste det sig, at et færre Antal Finner vedbleve at bruge det finske Modersmaal og derved afsondre sig som Finner; ved sidste Tælling var Antallet smeltet sammen til 1738 (deraf kun 41 i Hofs, de andre i Grue Præstegjeld; hertil skulde altsaa Finnekolonien nu være indskrænket; men efter Finners Udsagn skal der dog endnu være nogle finsktalende Familier i det nordlige af Vinger Præstegjeld, saa den nuværende norske Finskov kan regnes at være Strøget langs den svenske Grændse, et Par Mile bredt, fra Varild-Søen i Vinger op igjennem Grue til Vermund-Søen i Hof; paa den svenske Side er Finnernes Antal større). Imellem denne Rest af Finnefolket mærker man med Tilfredshed, at det ikke længer agtes for nogen Ulykke og Skam at være Fin, og ved Siden deraf mærker man ogsaa tydeligt, at i de Familier, hvor Velstanden og Dannelsen, hvor Selvfølelsen og Agtelsen er størst, der lære Børnene snarest at tale Norsk og blive Nordmænd af Sind og Tænkemaade. Under Ulykker trak Nationalfølelsen sig tilbage som i en Skal og var uforgjængelig; nu udvikler den samme Følelse sig frit, og naar en Menneskealder endnu er gaaet, er Foreningen mellem Finner og Nordmænd maaske bleven fuldstændig, saa kun Finskovens Navn vil blive tilbage til Ære for det haardføre Folk, som vidste at forvandle denne Skovørk til et taaleligt Hjem for et nøisomt og sædeligt Liv. En ved Haardhed eller Ringeagt befordret Undertrykkelse af Finnernes Nationalitet kunde have forvandlet dem til Fantefolk; den billige og humane Anerkjendelse af deres Nationalitet har reddet dem fra saadan Uskjebne[1].

  1. Endnu snarere skulde Finnernes Sammensmeltning med de Norske gaa for sig, dersom de kunde faa to Ønsker opfyldte, som nu beskjæftige dem, Ønsket om en Kirke ved Røgden-Søen og om en Bygdevei forbi samme Sø mellem de norske og svenske Bygder. Allerede nu drage mange Reisende paa Vinterføret over dette Strøg af Finskoven, Handelskarle, som bringe svensk Jern til Grundsæt Marked