Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/223

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
209


Men medens saaledes Massen, Kjernen af Finnefolket reddedes fra moralsk Undergang, saa er det dog let at forstaa, at mindre Flokke, enkelte Familier af disse Fremmede under saa mislige Forholde kunne have sunket ned til at blive Udskud baade for Finner og Norske, hjemløse, omvankende, forlorne. Saadanne have nødvendigvis vakt størst Opsigt og kunne derved have givet Anledning til de ugunstige Domme i ældre Tider om Finnerne, som der ovenfor anførtes Prøver paa. Nogle af Finnerne ere vistnok blevne Fanter; det faar man Anelse om ved det uhyggelige og Dunkle i den Del af Finnefolkets Historie her i Landet, som nu skal fortælles, og som underretter os om hvorledes Finnekolonien i ældre Tider har været langt videre udbredt i vore Bygder.

Der, hvor vi nu finde Resten af denne Koloni, østenfor Glommen, i Grue Præstegjeld var ogsaa, som anført, dens første Sæde;, derfra udbredte den sig, fremdeles østenfor Elven, mod Nord igjennem Elverum Præstegjeld til ind i Tryssild, mod Syd over den hele Aasrække igjennem Vinger, Næs, Urskaug, til Sitskoven i Høland. I dette Strøg omtale allerede ældre Skribenter disse Skovfinner. De gik over Glommen og udbredte sig over Udmarkerne i Odalens Præstegjeld alt til Stange paa Hedemarken, droge over Vormen og satte sig fast i Skovtrakterne i Hurdalen ved Mjøsen. Herfra sværmede de hen over den høie, sammenhængende Aasrække, der bøier sig nordenom Nannestad, Nittedalen, Aker og Asker til Modumsaasen, den imposante Høide, som hæver sig i Syd for Tyrifjorden; ja helt vestenfor Beina- og Dramselven, i Aadalen og Sigdal, klang Finnernes Øx i Skoven. Allerede

    og romsdalsk Fisk og gudbrandsdalske Heste til Karlstad en Fart, som alene ved Finnernes Kolonisation er bleven mulig. Men det skulde fornøie mig, om jeg en vakker Dag sit se, at Hedemarkens Amtsformandskab havde kunnet votere en Sum til en bedre, til alle Aarets Tider farbar Vei. Strømmen af de Reisende skulde da blive jevnere og raskere, og Kulturen elsker at lade sine Frø flyde med en saadan Strøm. Jeg længes efter at høre, at Folket i den norske Skovbygd ikke længer føler sig som fremmed, men er blevet aldeles norsk.