Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/213

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
199


Det var Søndag, og jeg saa vel Finnelivet i dets Søndagsdragt. Men overalt fandt jeg samme Gjæstfrihed og Renlighed, samme Tegn paa Arbeidssomhed og Nøisomhed. Man maa ikke forestille sig disse Finners Legemsdannelse saadan som Lappernes; de ere store og velvoxne, og jeg kunde ikke saaledes som de norske Bønder, der vare mere fortrolige med Eiendommelighederne i deres Physiognomi, adskille dem fra Nordmændene, hvem de ogsaa lignede i Dragt[1]. Men de leve et høist besværligt og møiefuldt Liv, de allerfleste som Husmænd; de drive noget Agerbrug; men Kornhøsten slaaer ofte feil for dem, og kun faa af dem have mange Kreature at drive paa Græsgang. Arbeidsfortjeneste med Tømmerdrift ernærer de fleste, og i et Hus saa jeg Brød, hvis meste Bestanddel var Bark og Mos. Dels paa Grund af deres Livs Møisommeligheder, dels maaske ogsaa som Arv fra deres Moderland, ligger der et tungsindigt Træk over deres Væsen, og de klagede selv over den sydemän tauti (Hjertesyge), som fulgte dem i deres ensomme Skovliv. Men det var et belevent, dannet Bondefolk. Jeg traf rigtignok en Fingut, om hvem man sagde mig, at han, voxet op paa en afsidesliggende Plads, først i Konsirmationsalderen havde lært Norsk, det han endnu kun ufuldkommen kunde tale. Men de Allerfleste havde foruden sit Modersmaal ogsaa lært Norsk til Fuldkommenhed, og dette maa nødvendig have bidraget til at udvikle og hæve deres Sands. Jeg traf ogsaa Finner, f. Ex. min Vært, som læste og skrev baade Norsk og Finsk ganske korrekt. En ung Finnepige, den gamle Skolemesters Datter, der længe havde været i Tjeneste nede i den norske Bygd, sang for mig, og det, som mig syntes, med en ren Stemme, der var det vakkre finske Sprog værdig, nogle paa Finsk oversatte Sange af Frithjofs Saga og forklarede mig derefter med stor Nøiagtig-

  1. Jeg maa dog erindre de nette „Finsko,“ flettede af Remme af Birkenæver, og den af samme Slags Fletning dannede „Finkunte,“ et Slags Skreppe eller Randsel – begge finske Opfindelser, endnu brugelige i Finland, men som allerede de Norske have taget efter.