Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/214

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
200

hed de Smaaforandringer i Oversættelsen, som Sprogenes grammatiske Forskjellighed havde medført. Andre Finner sang med megen Lystighed lignende Oversættelser af bellmannske Sange. Og alt dette maatte jeg høre og se her, hvor jeg havde ment, at jeg skulde forefinde et Slags Fantefolk! Finnerne havde selv, maatte jeg yderligere høre, nylig ansat og lønnet en Bygdevægter, som skulde holde de mange Fanter ude, der før baade fra de svenske og norske Bygder pleiede komme op for at gjæste deres Fattigdom.

Men ligesom det har været en behagelig Afvexling for mig paa dette Blad at tegne et lysere Billede imellem de mange uhyggelige Fantehistorier, jeg har maattet og fremdeles maa fortælle, saaledes skal det maaske ogsaa findes stemmende med Hensigten af denne Bog, at give et Bidrag til Kundskab om de laveste Forholde i vort Folkeliv, naar jeg fremdeles offrer nogle Blade til denne Finnekolonies Historie. Det skal sees, at den nok tidligere har frembudt altfor mange Berøringspunkter med Fanteslægten. Ved denne Fremstilling skal jeg saa lidt som muligt gjentage, hvad Kraft paa det anførte Sted allerede har berettet, og mere holde mig til gamle Paul Øierens Fortællinger.

Omtrent ved Aaret 1600 kom de første Nybyggerfamilier til disse Egne. Nogen Tid før havde de, uvist af hvad Aarsag, maattet forlade sit Fædrehjem, og i Sverige, hvor de droge ind, var man vel forlegen med dem, indtil Kongen faldt paa at anvise dem et nyt Hjem i den vidtløftige og dengang ubeboede Skovstrækning i Vermeland op mod den norske Grændse. Her indrettede de sig snart saaledes, som de havde været vante til i Finland; de fældede store Skovstykker og brændte Braater, i hvis Aske Rugen trivedes fortræffeligt; der var ogsaa god Anledning for dem til Fædrift, og naar en Braate, udmavret efter nogle Aars Rughøst, maatte gjenlægges til Græsgang, kunde de forøge sine Hjorder. Kolonien har vist voxet rask og trængte snart til større Rum; hinsides Grændsen, paa den norske Side, saa Finnerne ligedanne granbevoxte Bakker, store folketomme Strækninger, hvor vel kun nu og da en Els-