saadant lyst Bakkeheld, hvorunder Løvhaugen ligger, en Finneby paa halvtredie Hundrede Sjele og dog kun en stor Husmandsplads, tilsammen med den dertil hørende Skov for faa Aar siden kjøbt af en Proprietær nede i Glomdalen, der saaledes ogsaa erhvervede sig Dispositionsret over de mange Husmænds Arme til at hugge og kjøre og fløde de Tusinder af Tømmerstokke, som herfra bringes ned i Glommen.
Det var Søndag og jeg modtog gjerne Indbydelsen til at blive her Dagen over, saa meget hellere, som jeg fik høre, at Paul Øieren, Skolemesteren, netop nu var her paa Gaarden, og i et Nabohus holdt sin Omgangsskole. Man havde slet og ret kaldt ham Skolemester; men jeg havde efter de Træk af hans Personlighed som man havde givet mig, forestillet mig ham som Finnernes Patriarch. Nu, til Skolemesteren passede ogsaa ret godt hans Briller og sølvbeslagne Pibe; men hans fyldige Person og en vis overlegen Værdighed, som var udbredt over hans hele Væsen, en Værdighed, som heller forhøiedes ved den nu og da anbragte lette Spøg over Livets Smaating gav mig Ret i Forestillingen om Patriarchen. Jeg besøgte ham i hans temporære Skolestue. Alle de Redskaber og Gjenstande, som høre til Hverdagslivets Sysler, vare nu ryddede bort, og jeg kunde ret have Lyst til at bivaane en Skoletime her; det var ikke nogen almindelig Stue for en Omgangsskole; paa et stort Bord fandt jeg ikke blot Katechismer og Bibelhistorier, men historiske og geographiske Lærebøger baade i det svenske og norske Sprog og fremfor alt finske Bøger, Bibler, Psalmebøger og forskjellige Samlinger af Sange og Myther. Med disse sidste havde Gubben opfrisket de dunkle Sagn, han vel allerede som Barn havde hørt, Sagnene om Väinämöinen og Ilmarinen og den finske Folkepoesies mange andre mythiske Personen og med sine Fortællinger om dem var han en særdeles velkommen Gjæst i alle de Finnehuse, han paa sine Omvandringer besøgte. I denne Mands Selskab besøgte jeg flere Finnegaarde langs Røgden og tilbragte en særdeles hyggelig Dag.
