lode til at have staaet i Forbindelse med de men ublandede Familier eller at være optagne saa at sige i Ordenens høiere Grader, og de faa, som nok dette var Tilfældet med, viste sig enten fuldkommen tilbageholdne eller skjænkede mig kun halv Fortrolighed. Hin Vildmand paa Tugthuset, som allerførst fortalte mig om Taterne og navnlig meddelte mig det ligelydende Sagn om deres Herkomst fra Byen Assas, skulde kunnet være et godt Vidne her; men han viste sig efter det første Øiebliks Fortrolighed saa gjennemløgnagtig, at hans Paastand om Uvidenhed i dette Stykke meget vel kunde skrive sig fra Frygt for, at om han røbede Bekjendtskab med et saadant Hedenskab, skulde Forberedelsestiden til hans tvungne Daab vare endnu længere end de fem Fjerdingaar, hvori han for den Sags Skyld var Friheden berøvet. Jeg kan dog anføre, at en ung og aabenhjertig Fantegut, som med sin Fader havde gjort vidtløftige Reiser, fortalte mig om en gammel sortsmusket Fant, han havde været i Følge med i det nordlige Sverige, og som vakte Guttens Opmærksomhed ved de mange Bøininger og underlige Fagter, han gjorde, da engang Maanen steg op over Skovtoppen. Adskillige Tatere af en Halvblodsrace, som nu de fleste tilhøre, fortalte mig det Sagn om Maanen, at det “bare er Adam og Eva, hvis Billeder man ser i den;“ det var, som om de Indviede kun havde afspist dem med denne Forklaring. – Men i selve Mythen synes der at være et Spor af, at en eller anden Tradition maa ligge til Grund for den. Vistnok er der mange Træk i den, som aabenbart ere dannede i Lighed med Christendommen, og som da kunde vække Mistanke om, at Fortælleren havde digtet op den hele Historie. Men isaafald vilde allerede det være meget mærkeligt, at han skulde falde paa at give sin Maanegud to Navne, Dundra og Alako. Og dette sidste ialfald kan neppe være noget aldeles opdigtet Ord. Det er upaatvivlelig et finsk (kvænsk) Ord, alakuu, kun forandret med den for Tatersproget eiendommelige Endelse – o. Det betyder ifølge Renwalls Lexikon den aftagende Maane. Efter Mythen om den kjæmpende og seirende Maanegud skulde man rigtignok heller
