Side:Exempler paa tidlig Gudsfrygt hos Børn.djvu/10

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

behagede hendes himmelske Fader at forløse hende, og at hendes kjære Slægtninger maatte være villige til at opgive hende, og ikke til at sørge, lig dem uden Haab. I hendes Livs sidste Timer, der vare optagne med Bøn, hørtes hun at sige: „Kom, søde Jesu, annam min Aand.“

————————

Mary Claydon, af Speen i Buckinghamshire, døde i 1822, tretten Aar gammel. Hun havde nydt godt af en af de ypperlige Indretninger, der benævnes Søndagsskolen, i dette Grevskab, hvilken hun havde bivaanet omtrent otte Maaneder; og det synes, at dette var det fornemste, om ikke det eneste Underviisningsmiddel, der var faldet i hendes Lod; men dette var i hendes Tilfælde, som i mange andre, bleven velsignet.

Da hun blev syg, omtalte hun med Taknemmelighed de Velgjerninger, hun havde modtaget fra Skolen, og ønskede meget at see sine Lærere, der saaledes kom for at besøge hende; da een af dem ytrede, hun haabede, at Mary vilde blive frisk, og komme i Skolen igjen, svarede hun: „Jeg vilde hellere døe og gaae til Jesus.“ Hun var i saadan lykkelig Sindstilstand paa hendes Sygeleie, at hun med inderlig Glæde sagde til Moderen om Morgenen den Dag hun døde: „Kom hid, jeg gaaer, ja jeg gaaer til Himmelen; er du villig til at stilles med mig?“ Paa Marys Forlangende besøgte en af Lærerne hende atter, til hvem hun, efterat han havde bedet, bemærkede: „Jesus er meget dyrebar;“ kort efter udraabte hun med Hænderne sammenfoldede som til Bøn: „Kom, Herre Jesu, og kom snart.“ Hendes Bøn blev hørt; thi efter faa Miuuter tog den salige Aand sin Flugt, uden Tvivl til Frelserens Throne, om hvem hun, ved en foregaaende Leilighed, havde været istand til at sige: „Jeg veed, at han har frelst mig.“

Denne lille Piges exemplariske Liv og salige Død gjorde saa stærkt et Indtryk paa hendes Brøders Sind, der næsten var 30 Aar gammel, og for den Tid havde været ubekymret om de evige Ting, at han derved blev foranlediget til at søge Frelsens Vei; og han er siden bleven Lærer i den samme Skole, i hvilken hans lille Søster, formedelst Guds Naade, havde opnaaet den Tilstand, i hvilken hun kunde døe salig og i Naade hos Herren.

————————

Elisabeth Merritt, Datter af John og Sahra Anne Merritt i Staden New-York i Nordamerika, døde i Aaret