Side:Eugénie Frankriges sidste keiserinde.pdf/32

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

30

EUGÉNIE

»De ønsker at reise til Paris. De stræber efter at komme i besiddelse af magten, efter at blive konsul, præsident, maaske diktator. Sæt nu, at De naar det første af disse maal, vil De da blive staaende derved? Vil dette tilfredsstille Deres ær gjerrighed? Vil De ikke søge at opnaa mere? Utvivl somt vil De det. Men hvor besværlig vilde ikke da en hustru være for Dem! Naar man, som De, ønsker at blive keiser, maa man holde pladsen aaben for en keiserinde. Dog, skulde De være uhel dig i Deres planer, skulde ikke alt gaa efter Deres ønske, skulde Frankrige ikke byde Dem det, som De venter af dette land, kom da — men ogsaa kun da — tilbage, og jeg vil besvare Deres erklæ ring. Husk da, at der hos mig banker et hjerte, sterkt nok til at give Dem erstatning for al kum mer, alle skuffede forhaabninger!« — Ved etterretningen om februar-revolutionen og Ludvig Philips' flugt ilede Napoleon til Paris; ved de første valg 1848 viste folket imidlertid ingen sympatier for hans sag. Først ved suppleringsvalgene optraadte prinsens tilhængere som parti; og engang traadte i yirk somhed sparede de ingen møie for at vinde seiren. Bonapartistiske proklamationer opsloges paa gade hjørnerne i Paris. I løbet af otte dage fremstod ikke mindre end seks presse-organer, der aabent kjæmpede for ham. Resultatet godtgjorde, at par tiet i denne korte tid havde havt megen fremgang. Frankriges hovedstad havde med 84,420 stemmer valgrprinsen til repræsentant fsamtidig havde" tre andre departementer' vist ham samme hædrende tillid.