af Gaden der, Frøken?” spurgte Tobiassen, som stod ved Vinduet og saa ud.
„Hvilket? — Nei, det gjør jeg vist ikke,” svarte hun aandsfraværende.
„Han med svart Skjæg og Lorgnet? Det er han, som vil indføre fri Kjærlighed; har De ikke hørt snakke om ham da? Han har skrevet en fælt morsom Bok om alle Smaapigerne sine, saadanne som han at og til har havt det hyggeligt med.” Han saa bort paa Hansen og lo betydningsfuldt.
Frk. Halvorsen lod som om hun ikke hørte; hun var optaget med at se efter et Par Damer, som gik forbi.
„Det er jagu et godt Paafund det derre med fri Kjærlighed,” mente Hansen. „Denne Giftinga er noe forbanna Sludder. Om en vil snakke lidt med Smaapigerne, saa er det ikke noget, som andre behøver at stikke Næsen sin i det, vel! Jeg siger som Tivander jeg: Med flickan, med flickan er bedst paa Tumanhand.”
Nei, nu kunde det vist være passende at forsvinde, tankte Frk. Halvorsen. Hun gik og fandt sig noget at bestille inde paa Lageret.
Svær saa meget de vidste derinde i Butikken. Hvad mon egentlig fri Kjærlighed var for noget? Det var sikkert ogsaa noget, som det ikke gik an for Damer at snakke om. Det kunde forresten være Morro at læse saadan en Bog som den To-
