Tivoli. Hun havde moret sig storartet. Jo, det var nok noget andet at være i Kristiania alligevel!
— Tænk om man kunde more sig slig hver Dag ! Men det var der vel ingen som kunde. Det kostet vist svært mange Penge; jo Chefen kunde; men han brydde sig vel ikke om sligt. Han var jo gift, og da var det naturligvis hyggeligere at være hjemme.
— Besynderlig at han skulde ha fire Barn. alt, han saa yngre ud end Tobiassen — Aa du Verden, hvor dum hun havde været som havde trod at det var farligt at gaa paa Tivoli; der var fuldt op af elegante Damer. — For alle de deilige Kjoler hun havde set, og Hatter — huf, hvor hun havde skammet sig over sin egen hjemmesyede Dragt. Den maatte se ynkelig gammeldags ud ved Siden af de andres. — Gud ved, hvad Tid hun kunde faa sig en ny Kjole? Det kunde ikke bli før hun fik lidt større Gage; men fireogtyve Kroner var jo allerede meget, for hende som var saa ung.
Ja, hun havde saamen været heldig som havde faat den gode Posten, saadan en Mængde Ansøgere som der var, og hun var den yngste; — bare hun nu ikke havde stelt sig saa, at hun mistet den igjen. Huf, hun turde ikke tænke paa det. —
Gud ved om ikke Tobiassen kom til at fri til hende forresten. Han havde trykket hende saa
