da handle de stik imod Herrens ovenanførte Ord (Marc. 10, 14. Joh. 3, 5), da hindre de Børnene fra at komme til Herren; thi han har intetsteds i Skriften lovet at skjænke Nogen Guds Rige ved Haandspaalæggelse; men derimod har han lovet at give os Guds Rige ved Daaben; thi han siger: „Hvo som troer og bliver døbt, skal blive salig“ (Marc. 16, 16); men Mormonerne indvende, at de smaa Børn kunne ikke troe. Atter her dømmer Guds Ord dem som Løgnere; vi skulle nemlig lægge Mærke til, at den Tro, som maa komme til Daaben, er to Slags, en forudgaaende Tro, som er Betingelsen for den rette Annammelse af Daaben, og en efterfølgende Tro, ved hvilken jeg bevidst tilegner mig Naaden, som Gud gav mig i Daaben. Den første Slags Tro er ikke andet end Modtagelighed for Guds Naade, saa at man ikke strider imod. Men at nu Børnene have denne Tro, denne Modtagelighed for Guds Naade, det har jo Frelseren selv sagt, naar han siger, at „Guds Rige hører Børnene til“; thi Guds Rige kan dog ikke tilhøre dem, dersom de ei vare modtagelige derfor, dersom de ikke kunde troe; thi paa utallige Steder i Skriften læres jo tydeligt nok, at kun den, som troer kan faae Guds Naade; Frelseren har jo selv sagt, at „uden vi blive som Børn, kunne vi ikke komme ind i Guds Rige“ (Matth. 18,3); men maae vi Voxne blive ligesom Børnene, for at komme ind i Guds Rige, saa er det dog rent gal Mands Snak at Børnene ikke ere skikkede til at modtage den Daab, ved hvilken de komme ind i Guds Rige. Ja, selve Mormonerne have tvertimod deres egen Paastand virkeligen sagt, at Børnene kunne modtage Daaben til Velsignelse; thi de paastaae jo, at de bringe deres Børn Velsignelsen ved Haandspaalæggelse; men kunne Børnene faae Velsignelsen ved Haandspaalæggelse, saa maae de jo og kunne faae den ved Daaben, og allene ved den faae de den. — Mormonerne indvende, at der ikke i Skriften findes noget særeget Bud om Barnedaaben; men naar det hedder, at alle Folk skulle døbes, og at intet Menneske kan komme ind i Guds Rige uden ved at fødes paa Ny af Vand og Aand, efterdi det, som er født af Kjødet er Kjod: saa er det jo dog vel klart, at Børnene ere med indbefattede i det almindelige Bud, eller kanskee Børnene ikke hører med til Folkene? eller kanskee Børnene ikke ere Mennesker, ikke ere Kjød af Kjød? — Et særeget Bud om, at Børnene skulle døbes, er altsaa overflødigt, naar det er befalet, at alle Folk skulle døbes. At udelukke Børnene fra Daaben, fordi der i Skriften ikke findes et eget Bud om Barnedaaben, er lige saa latterligt, som om man vilde udelukke Qvinderne fra Nadveren, fordi Herren uddeelte den allene til sine Disciple, og ikke til de Qvinder, som trofast hang ved ham, og fordi Herren ikke har givet noget særeget Bud om, at ogsaa Qvinderne skulle have Deel i Nadveren. Dersom det ikke
