Hopp til innhold

Side:Et Advarsels-Ord imod Mormonerne.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

at fra den Tid og indtil Mormonernes Fremtræden har der ingen Christen-Kirke existeret paa Jorden. Den hellige, almindelige Kirle kaldes af dem den store vederstyggelige Kirke, som har Djævelen til Grundvold; den store Skjøge, som er al Jordens Hore; en stor Grav, som er gravet, for at vildlede Menneskenes Sjæle og føre dem ned til Helvede (see Mormons-Bog, Side 24—29 og 101). — Dette er nu en gammel Paastand, som af Kjætterpartierne er fremført igjennem Tidernes Løb; saaledes paastode Nogle, som kaldes Manichæer, at Kirken var forgaaet samme Dag, som vor Frelser foer til Himmels, idet selve Apostlerne toge Feil af hans Lære og af Saliggjørelsens Orden. Men see! alle hine Kjætterpartier ere forsvundne af Jorden, men den af dem haanede Kirke har bestaaet urokket, trods Fiendernes Haan og Spot, trods Baal og Sværd. Og idet Mormonerne vove at gjøre hiin Paastand, da modsige de, ja! erklære Herrens Ord for Løgn; thi Engelen bebudede Maria: „Og han (Christus) skal være Konge over Jacobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige“ (Luc. 1, 35); men hans Kongerige kan jo dog umuligen kaldes „evindeligt,“ naar det blev omstyrtet for en 1400 Aar siden; hans Kongerige kan dog ikke være uden Ende, naar det ei har vedvaret uafbrudt indtil denne Dag. — Herren selv har lovet: „See, jeg er med Eder alle Dage indtil Verdens Ende“ (Matth. 28, 20); men var Kirken omstyrtet i 1400 Aar, saa har Christus ikke holdt sit Løfte, ikke været med Sine alle Dage indtil Verdens Ende. Herren har selv sagt: „Paa denne Klippe vil jeg bygge min Kirke, og Helvedes Porte skulle ikke faae Magt over den“ (Matth. 16, 18). Men Mormonerne erklære Christus for en Løgner, idet de paastaae, at Helvedes Porte har for en 1400 Aar siden faaet Magt over og udslettet hans Kirke paa Jorden. Vel ville de forsvare deres Paastand ved at forklare Herrens Ord saaledes, som om han havde meent sin Kirke i Himmelen. Men det er dog vel soleklart, at hvad Herren her lover sine Bekjendere paa Jorden, det angaaer ogsaa hans Bekjendere paa Jorden og ikke dem i Himmelen; det er dog vel soleklart, at den triumpherende Kirke kan umuligen menes her; thi dens Medlemmer have engang for alle seiret over Helvede; de kunne altsaa umuligen saaledes, som her, fremstilles truede af og kjæmpende med Helvede; det kan kun den stridende Kirke her paa Jorden. Altsaa kan Herren her ved „sin Kirke“ umuligen forstaae Andet end sin Kirke paa Jorden. Og som Mormonerne have Herren selv imod sig, naar de paastaae, at Kirken er gaaet tilgrunde efter nogle faa Aarhundreders Forløb, saaledes have de ogsaa Historiens Vidnesbyrd imod sig; thi det er en historisk Kjendsgjerning, at der har været og er en Herrens Menighed paa Jorden; saaledes have de ogsaa Forstanden imod sig; thi