Men Sandhedens Gud lærer os i den hellige Skrift: „Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er een (5 Moseb. 6, 4). Jeg er Herren og Ingen ydermere; uden mig er ingen Gud (Es. 45, 5). Vi vide, at en Afgud er Intet, og at der er ingen anden Gud end een“ (1 Cor. 8,4. Sec 1 Cor. 8, 6). — Mormonerne lære: „Adam er vor Fader og vor Gud, den eneste Gud, med hvem vi have at skaffe“ (see Mill. Star 1853. 769). Men i l Moseb. 1 og 2 Cap. lærer den Hellig-Aand os, at Adam er skabt af Gud; altsaa have Mormonerne frækt fornægtet det Herrens Bud: „Du skal ikke have fremmede Guder for mig!“ altsaa vise de sig ligesaa formørkede af Synden som hine Hedninger, om hvem Paulus vidner: „De have forvendt Guds Sandhed til Løgn og have dyrket og tjent Skabningen over Skaberen“ (Rom. 1, 25). — Mormonerne lære, at „Gud har Legeme og Lemmer“ (deres Katechismus, Spørgsm. 28), og Joseph Smith siger: „Gud har Skikkelse som et Menneske og er i Virkeligheden af samme Art; men han er Mønsteret for den Fuldkommenhed, hvortil et Menneske kan naae.“ — De have nok forglemt Skriftens Lære om, at „Gud er en Aand“ (Joh. 4, 24), og at man derfor ei skal gjøre sig noget Billede af ham (2 Moseb. 20. 5 Moseb. 4, 15. 16). Gud — saa lære de — kan ikke være to Steder paa engang og er selvfølgelig ikke allestedsnærværende“ (see Mill. Star og deres Katechisme, Spørgsm. 44). Men Herren selv siger derimod: „Er jeg kun en Gud nærhos og ikke en Gud langt borte? Mon Nogen kan skjule sig paa saa lønlige Steder, at jeg ikke kan see ham? Er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden?“ (Jerm. 23, 23—24. See Ps. 139, 7—10). — „Gud saa lærer Joseph Smith i sin sidste Prædiken — har aldrig havt Magt til at skabe et Menneskes Sjæl.“ — „Det svageste Guds Barn, som nu findes paa Jorden, skal engang besidde et mere udstrakt Herredømme, større Rigdomme, flere Undersaattere, større Magt og større Herlighed, end Jesus Christus nu besidder}}; men paa samme Tid skal Jesus Christus og hans Fader see deres Magt og Herredømme vore i samme Forhold“ (see Mill. Star). Altsaa Gud Fader og Guds Søn er efter deres Lære endnu ikke almægtige; men var dette sandt, da kunde Gud ei forsvare os imod al Fare, da kunde vi ei forlade os paa ham i al vor Nød; ja! da var han slet ikke Gud. Men tvertimod deres Lære forkynder den Hellig-Aand os i Bibelen: „Hos Gud er ingen Ting umulig (Luc. 1, 37). Herren gjør Alt, hvad ham behager, i Himmelen og paa Jorden og i alle Afgrunde“ (Ps. 135, 6). Christus selv siger: „Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden“ (Matth. 28, 18). Altsaa erklære
