pheten laant af 4 Moseb. 17 Cap. Det her forudsagte er altsaa allerede opfyldt ved Christum; i ham ere begge Riger sammensmeltede til Eet; efter Christus var der intet Judæ Rige og intet Israels Rige; Tusinder af begge Riger gik over til det ene, evige, aandelige Rige, hvis Konge er Christus, og de, som ei vilde optages i dette Rige, bleve, hvad enten de hørte til Juda eller Ephraim, adspredte blandt alle Folk. Det vil heraf sees, at der ikke er Skygge af Sandhed i Mormonernes Forklaring af nærværende Bibelsted.
6. Det sjette Beviis er hentet fra Ef. 29, 4. Denne Prophetens Spaadom fortolke Mormonerne som en fuldkommen Overeensstemmelse med Joseph Smiths Aabenbaring om Opdagelsen af Metalpladerne og Oversættelsen af dem. Men dette Skriftsted have Mormonerne ei alene forklaret galt, men de have endog forsættligen forfalsket det (see Gardes Bog Side 43 og følg., hvor Forfalskningen aldeles klart bevises); men maa de tye hen til forsætlig Skriftforfalskning, for at bevise Joseph Smiths guddommelige Myndighed, da er det i Sandhed et daarligt Beviis. Ja! de vise ogsaa med Hensyn til de her omtalte Metalplader deres Løgnagtighed. De fortælle nemlig, at der paa Pladerne var indgravet ægyptisk Billedskrift, som den lærdeste Mand i Amerika ikke kunde udtyde; men han har virkeligen udtydet Skriften; han har selv offentligen i et trykt Brev af 17de Februar 1834 sagt, at han aldrig har erkjendt eller erklæret „Mormons-Bog“ skrevet med ægyptist Billedskrift; at de Skrifttegn, som forevistes ham af en Mormon, vare deels græske, deels hebraiske, deels latinske Bogstaver, stillede snart omvendt, snart paa Siden; at det Hele klarligen var et Bedrageri.
7. Dette Beviis er hentet fra lacobs Forudsigelse med Hensyn til Josephs Søns, Ephraims Efterfølgere (1 Moseb. 48); men ogsaa her er Mormonernes Forklaring en forsætlig Forfalskning af Skriftens Ord. V. 16 siger Jacob om Josephs Sønner, at de skulle tiltage i Mængde midt i Landet, hvorved naturligviis forstaaes midt i Canaans Land; men dette oversætte Mormonerne med: Lad dem vore til en Mængde midt i Jordens Midte, og henlægge Amerika til Jordens Midte, skjønt man med fuldkommen Ret kan ligesaa godt sige, at Asien er Jordens Midte. Fremdeles siger Jacob V. 19 om Ephraim: „Og hans Sæd skal være en stor Hob Folk,“ hvilket Mormonerne have forandret til: „Hans Sæd skal blive en Mængde Nationer;“ men det indsees let, at der er stor Forskjel imellem „en stor Hob Folk“ og „en Mængde Nationer.“ Det Første opfyldtes ved, at Ephraims Stamme blev den mægtigste netop midt i Canaan, hvor den boede; derimod kunde det umuligen være en Forudsigelse om, at Ephraim skulde blive en Stammefader til Amerikas forskjellige Beboere; for at kunne dreie Spaadommen derhen, skammede Mormonerne sig ikke ved at forandre Ordet: „Folk“ til: „Natio-
