forfulgtes paa det Blodigste; men Christendommen seirede, og Christentroen udbredtes som en rivende Strøm over Landene. — Det er forøvrigt ikke besynderligt, at Joseph Smith drev saa ivrig paa, at man fra alle Lande skulde drage hen til Mormonernes Zion; thi i Amerika var Land nok, men Mormonerne manglede Hænder til at dyrke det, derfor skrev han: „I kunne ikke blive frelste og dog forblive, hvor I hidindtil have været; søger Ly i det forjættede Land,“ det er: „Mormonstaten.“ Men atter her vise Joseph Smith og hans Tjenere sig som Løgnens Apostle; thi Herrens sande Apostle førte Menneskene til Gud uden at kalde dem ud af deres Fædreneland, og Herren selv siger: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan pege derpaa De skulle heller ikke sige: see her eller see der er det; thi see Guds Rige er inden i Eder“ (Luk. 17, 20—21); men Mormonerne slaae en tyk Streg over disse Herrens Ord og pege paa Mormonstaten som det Sted, hvor Guds Rige alene er.
5. Det femte Beviis er en falsk Udtydning af Ezechiel 37, 16—19: „Du Menneskesøn! tag dig et Træ og skriv derpaa: for Juda og for dens Medbrødre af Israels Børn, og tag et Træ og skriv derpaa: for Joseph, Ephraims Træ, og alt Israels Huus, hans Medbrødre. Og før det ene Træ nær til det andet, at de blive til eet Træ, og de skulle være tilsammen forenede i din Haand. Og naar dit Folks Børn sige til dig, sigende: Vil du ikke give os tilkjende, hvad du mener med disse Ting? da, siig til dem: Saa sagde den Herre, Herre: see, jeg vil tage Josephs Træ, som haver været i Ephraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og jeg vil lægge dem til det, som er Judæ Træ, og gjøre dem til eet Træ, og de skulle være Eet i min Haand.“ Disse Herrens Ord forklare Mormonerne saaledes: Træet for Juda er Bibelen; Træet for Joseph, Mormons Bog; disse to Skrifter ere ved Joseph Smith forenede til Eet. Herren vil derefter tage Israels Børn ud fra de hedenske Nationer og føre dem tilbage til deres eget Land; han vil gjøre dem til een Nation i Israels bjergrige Egne (Nordamerika imellem Missisippi og det stille Hav); alle skulle komme under een Konge (Joseph Smith og hans Efterfølgere) og Juda og Israel skulle aldrig mere blive til to Kongeriger. — Den rette Forklaring er aabenbart denne: Paa den Tid, Propheten skrev dette, vare Jøderne i det babyloniske Fangenskab; de begyndte at tvivle om, at de nogensinde skulde komme tilbage til deres Fædreneland; for da at opholde deres Mod, forudsiger Propheten i et digterisk Billede, at de skulde komme tilbage, og da skulle begge Riger, Judæ Rige og Israels Rige, hvor Ephraims Stamme var den talrigste, forenes til eet Rige under den fælleds, evig herskende Konge, Davids Søn, Messias. Billedet om de to Træer har Pro-
