Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/97

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


87 gaarde. Men der maa være mange andre, som sidder inde med Minder fra Præstegaardslivet, som det artede sig en 50–6O Aar tilbage i Tiden, og som kunde føre dem i Pennen, til Glæde for sig selv og andre. Den første Præstegaard, hvor jeg i mine unge Dage fik Indpas, og hvor jeg oftere kom om Som- meren, var 0pdals. Jeg kom derhen i Juni 1861 og besøgte Stedet senere gjentagne Gange indtil 1867. Idet denne Præstegaard laa lige ved den store Lande- vei over Dovrefield, havde der altid været et stort Indryk af Reisende. Det var, navnlig fra Provst RønnoWs Tid, en formelig Tradition, at et BeSøgi 0pdals PræStegaard hørte med, naar man var kom- men over Fjeldet. Det hed sig, at Provsten hver Aften sendte Bud ned til det nærliggende Skyds- skifte og lod de Reisende, som havde taget ind der, hente op til sig. I Aarenes Løb var det blevet noget mindre almin- deligt at benytte denne, som de andre Præstegaarde til Station. Men der øvedes fremdeles megen Gjæst- frihed af 0pdalspræsterne, og Provst P. Chr. T. Hol- termann vilde ikke slippe Traditionen. Jeg kom med Anbefaling fra min Fader og fandt den hjerte- ligste Modtagelse, som en ung Mand kunde faa. I dette Hus traf jeg den gode gamle nordenfjeldske Embedsmands-Tradition.i Familien Holtermann er velkjendt over Trøndelagen. Provstens Fader var Kaptein. Selv var han gift med en Datter af gamle Sorenskriver Anders Rambech, Eidsvoldsmand og