Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/94

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


84 hvori han særlig nævnte den ypperlige Cognac, som han havde faaet ved sit Besøg i Præstegaarden. Mellem dem, som gjæstede Halling, var ogsaa en Tysker, som hed Louis Heine. Han havde i sine unge Aar draget udenlands, men ikke i rette Tid fundet Veien tilbage til Hjemlandet. I de Aar, da hans samtidige tjente sin Værnepligt, var han borte, og derefter var det ham umuligt at vende hjem. Han blev i Norge, hvor han ernærede sig som Foto- graf, og som saadan kom han ogsaa til Lom. I Præstegaarden fandt han foreløbig sit blivende Hjem hos Hal“ling. Han blev indkvarteret i et ganske lidet Hus ved Gaardspladsen, og dette blev Midtpunktet for al Moro, for alle muntre Indfald. Halling kaldte det Uroa. Saalænge Heine boede der, skal Huset have svaret til sit Navn. Heine kjendte alle. Alle kjendte Heine. Vi var enige om, at et Geni som han maatte være af Ge- niers Slægt Ingen kunde bevise, at Louis Heine ikke skulde være en Slægtning af Heinrich Heine, og dermed blev det en Læresætning, at saa var Til- fældet. Louis Heine var afholdt af mange, og han for omkring baade i Lom og Vaage. Den muntre Tysker havde vundet en Plads i manges Hjerter, og alt maatte synes at tegne til, at han skulde ende som Døl. Men store Begivenheder forandrede disse Udsigter. I Juli 187O kom der ogsaa til Lom Melding om, at Krigen var udbrudt mellem Preussen og Frank- rige. Louis Heine meldte sig til Tjeneste i den