Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/92

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


82 jeg der atter og blev altid modtaget med samme uskrømtede Gjæstfrihed. I Halling og hans Hustru havde jeg vundet Venner, begge ungdommelige i Sind, som forstod den yngre Slægt. Honoratus Halling var Manden med det gode Hjerte, og der var en Tid, da han, netop i Kraft af dette gode Hjerte, indtog en fremskudt Stilling i det norske Samfund. I Slut- ningen af 4O Aarene og Begyndelsen af 5O Aarene i det nit- tende Aarhundrede var der i Norge faa Mænd, hvis Navn PROVST H.HA1.1.1NG, blev saa hyppig Sognepræst til Lom nævnt som Hal- født 18l9, død 1886. lingS. I varm Interesse for de arbeidende KlaSser ofrede han sig længe for disse. Han stod imod Thranit- erne, med et helt andet Syn paa, hvad der i Læng- den vilde gavne Smaafolket, og han blev hadet, Som han blev elSket. Han grundlagde det endnu bestaaende Enerhaugens Samfund, og han virkede gjennem Bladet «For Fattig og Rig», som længe