Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/90

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


80 Aketure udover Galdhøernes Sider med deres Sne- fonner. Vi traf paa Toppen en Del Lomsfolk, som ogsaa benyttede Anledningen, saaledes at der paa denne Dag var et talrigt Besøg deroppe. Paa Spiter- stulen, hvor vi tog Nattekvarter, var der saare knapt med Rum. Hver Plads var optaget baade i Senge og paa Borde, baade over og under. Siden paafulgte en herlig Ridetur rundt om Gald- høerne og gjennem Leirda1en over i Bøverdalen, hvor vi atter overnattede i Loms Præstesæter, og saa ned til Røiseim og tilbage til den gjæstfrie Præste- gaard. Under den hele Tur havde der hersket en tropisk Varme. Bræerne smeltede og alle Elve svul- mede op. Kjørene gik enten ud i Vandet eller op paa de høieste Topper, hvor de stod stille og viftede sig med sine Haler. I Leirdalen havde Broen over Illaaen strøget med, og to Kjør, som havde søgt Kjølighed paa den, havde dermed fundet Døden. Vor lille Karavane maatte forblive paa den øvre, venstre Bred, som vi fulgte ned til Sammenløbet med Leira. Skjønt denne gik høit med sine vrede Bølger, var der intet Valg. Vi maatte se at komme over. Halling og jeg drev samtidig vore Heste ud i Vandet. Skridt for Skridt kjæmpede de sig frem. Det var, som om de uophørlig skulde blive slaaet over Ende, og Situationen var ingenlunde hyggelig. Vi saa vore Ledsagere paa samme Maade passere over under stadig Frygt for at blive kastet ud i Bølgerne. Men alle kom dog over og samledes under gjensidige Glædesraab paa Leiras anden Bred.