Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/81

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


71 Der var i de Dage en meget bekjendt Enke i Vest- nes. Hendes Mand var omkommet, og Familien sad igjen i Fattigdom. Da greb den i sin Tid be- kjendte Vestnespræst, –O; T.“Krogh, ind. Han skrev om Enkens “Nød og rettede en indtrængende Henven- delse til Publikum om at hjælpe. Appellen –blev villig fulgt, og der kom ind mere end 1000 Spd., mange Penge i hendes Stilling. g Da saa Ibsen i 1862 kom til Vestnes, fik han l1øre, at Enken skulde have havt mange –Friere, og at hun med en af dem havde faaet et Barn. Meget ub“etænksom fortalte han dette i-et –Brev til nævnte Blad. Uheldigvis for ham, men heldigvis for Enken medførte Historien ikke Sandhed, og O. T. .Krogh rettede i den Anledning et voldsomt Angreb paa ham. Ibsen syntes i det hele ved denne Tid at have hørt 1neget“paa, hvad der blev ham fortalt. I Vaage hørte han paa en Bondemand, som fortalte –ham et særdeles interessant Eventyrsagn. Det hed «Jutulen og Johannes Blessom», og Ibsen opførte det bagefter mellem de bedste Frugter af sin Sagnindsamling, uden at vide, hvorledes det forlængst var fundet af Asbjørnsen og af ham offentliggjort. Disse to Beretninger fra Ibsen vaktei den følgende Vinter megen Moro, og i Studentersamfundet blev Digteren harcelleret ved en Forestilling paa ’l’heatret. Han fremstilledes der i et Vokskabinet i to Stillin- ger, 1.’idet han finder det nævnte Eventyr, og 2. idet han fremviser det Barn, som Enken Brit iVestnes ikke har faaet. Ibsen blev med slaaende