7O fulde Skildringer af norsk Natur. Motiverne er hen- tet fra den Reise, Digteren i 1862 foretog med Sti- pendi um for at samle Folkesagn. Reisen gjorde ikke “Epoke i Sagnstudiet. Men for Ibsens digte- riske Produktion havde den blivende Betydning. Han saa Rondane og fandt Stoffet til «Per Gynt»; han saa Sognefjeldet og fik Ideen til «Brand». Sa1n- men med min Fader traf jeg 26. Juni 1862 Henrik Ibsen og hans “Reisefælle Skuespiller Andreas Isa(:h- sen paa Skydsskiftet Holmen i Gudbrandsdalen. De hvilede ud paa sin Tur og havde, da vi kom kjørende, netop været nede ved Laagen og forsøgt sin Lykke som Fiskere. Det var smaat med Fisket, og det blev smaat med Middagen. Min Fader og jeg gik i Knæbenklæder. Det inter- esserede de to andre, og de forstod straks de store Fordele,“ som dermed var forbundne. Efter hvad Isachsen fortalte mig mange Aar senere, da jeg i 1901 traf sammen med ham i Køln, havde Ibsen, efterat han havde forladt os, spekuleret meget over denne Forbedring af Reisedragten. Da han saa rak op iVaage, adopterede han den endog selv. Hans egne lange Benklæder var da blevet stærkt slidt. Saa fandt han det bedst at skjære deres nedre Parti helt af og senere at bruge dem-som Knæbenklæder. Saaledes drog Henrik Ibsen ialfald med denne Del af det moderne Turistudstyr over Sognefjeldet. Paa den videre Reise sendte Ibsen Reisebreve til «Illustreret Nyhedsblad» i Christiania, og ialfald et af disse blev ham en Kilde til Ubehageligheder.
