Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/79

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


69 om de helt vil forstaa, hvad navnlig den studerende Ungdo1ns Sommerliv i Fjeldet har virket. Vi lærte meget, og Samlivet havde sin Betydning Hvad Asbjørnsen havde begyndt, det fandt mange Efter- følgere, og derfor er det ikke saa ganske ubeføiet ogsaa at mindes dem. Der var en Umiddelbarhed og en Inderlighed i dette Liv, som nu nepperlæn- gere findes der. Uden dem kunde det ikke været tænkbart. Vi levede med, og naar vi kom hjem om Høsten, da fortsatte vi i Minderne og tog i Grunden de samme Indtryk ofte om igjen. Ogsaa det var et Liv, som var værd at leve. Endnu er der lidt at tilføie om Bærerne af vor nyere Literatur i deres personlige Forhold til Fædre- landets Fjeldnatur. Mænd som Bjørnson og Ibsen har ikke i større Udstrækning – ialfald ikke saa- vidt mig bekjendt – været Fodgjængere i Fædre- landet. Men det vil dog blive en Opgave for kom- mende Literaturhistorikere at paavise alle de smaa Træk, som kan lægge Loka1farve over deres Arbei- der. Paa mine egne Vandringer har jeg hist og her opsnappet enkelte Bidrag dertil. Paa en Veistolpe i Erisfjordens Nærhed læste jeg først Navnet Har- gaut, som træffes i «De Nygifte», og ikke langt borte ligger Gaarden Tjelde, hvis Navn Bjørnson har an- vendt ved en anden Leilighed og gjort bekjendt Kanske vil der ogsaa kunne paavises andre Erindrin- ger om hans Ungdomsliv ved Romsdalsfjordene. Af Ibsens dramatiske Arbeider er det vel bekjendt, hvorledes «Brand» og «Per Gynt» ogsaa giver pragt-