Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/75

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


65 ellers var varm. Jeg forstod ikke, hvor jeg var. Hjernen var vel næsten blodtom, og al Erindring om det passerede var borte. Hvordan er Du kom- met hid“? mellem Fonner og Jøkelvand“? Ved at snu mig, fik jeg Øie paa Johan Vibe; men at han var med i Situationen, gav mig ingen Forklaring. Vi havde været altfor ofte sammen iFjeldet. Om- sider fik jeg Øie paa Nesheim, Lars og Hesten. Da blev alt mig klart, at jeg den 29de Juli 1879, paa min 36te Fødselsdag var vaagnet op paa Har- dangervidden, i en Høide af kanske 1500 Meter over Havet, og at Maalet var at finde den nye Hytte under Svonuten ved Krækjavandet. Efterat vi havde spist og derpaa sat os i Bevæ- gelse, naaede vi Krækjavandet og fandt Hytten, og da viste det sig, at Landskabet omkring denne nøiagtig svarede til det, vi havde seet den foregaa- ende Nat. Lars havde vist sig mere paalidelig, end vi havde antaget ham for, da vi gik til Hvi1e ved Dragøina. Hans Uvilje mod Hallingerne skulde nu finde Anledning til at vise sig. «Ha1ling er Halling», udbrød Lars og stak sin Kniv ind i en ’I’ømmerstok, som han erklærede for raadden. Feilen viste Sig imidlertid senere hen ikke at være af nogen Betydning, og tiltrods for Lars’s Indsigelser fandt jeg bagefter at kunne tilraade Ar- beidets Godkjendelse. Huset har nu staaet i tredive Aar og er fremdeles lige godt. Om Lars nu levede og kunde se det, vilde han visselig forundre sig meget. 5 – Yngvar Nielsen: Erindringer.