Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

56 Gjendine –- tror jeg da – er i Amerika. Navnet Turistine vilde for øvrigt ogsaa deroppe i Fjeldet forekomme at være en Smule ominøst. i Ole Røiseim var Opdageren,– den seige Udforsker af Fjeldet. ’ Men Torgeir Suleim var Tin“dernes Over- vinden Han stammede fra Bøverdalen, var gift fra den gamle Ættegaard Blaker og boede selv paa Eide i Lyster ved Sognefjorden. Første Gang, jeg traf sammen med denne spræke Fjeldmand, var i et Bryllup, som stod paa Blaker i Juli 1867. En Del unge- Mennesker fik sig, da Bryllupet endte, fat i en Kaffekjedel og strøg saa paa Lomseggen, hvor vi kom op, da Solen –randt. Torgeir Suleim var en af dem. Han sprang og hoppede, og saa brød han svære Heller op af Jorden, som han tog mellem sine stærke Arme og reiste som Bautastene. Det var en forbausende Kraft og Behændighed, han der udfoldede. – Siden er han bleven en første Klasses Tinde- man(l. Som saadan har han vundet et Navn. Men nu er han brudt. Den sidste Hilsen, jeg nylig fik fra ham, meldte, at han var daarlig. Fjeldet giver ikke udelukkende sine Venner’ Sundhed; det har ogsaa nogle Tillægsgaver,’ som heder Gigt, Rheu- matisme o. s. v. For Tindebestigere bringer det til- lige Nervøsitet. Torgeir Suleim springer neppe mere omkring paa Lomseggen og reiser Bautastene. Men han vil ogsaa uden dem længe blive“mindet i Fjel- det. Han er Døl. Men ingen af de spræke Sogn- inger kan være sprækere end han. De skal ellers