48 Hallingdal. “Grøtting og Praem drog rundt om i Dalene og vandt et indgaaende Kjendska-b til Natur og Folkeliv. Asbjørnsen har jeg kjendt, Moe har jeg bare seet, Grøtting var forud for min Vandre- tid. Med Praem har jeg en enkelt Gang stødt sam- men paa en Hjemreise fra Fjeldet, – en interessant Turistpersonlighed. Af ham fik jeg det Indtryk,–at han i Grunden kun levede om Somrneren. Vinter- livet som Timelærer paa Kongsberg var vel hans Mørketid. Jeg fortalte ham om al den Skjønhed, som var samlet paa Galdhøerne og omkring Piggen. Om jeg ikke erindrer feil, saa drog han derop i den følgende Sommer og“fik se udover Norges Land. I Grunden er det en noksaa lang Navneliste at opregne, naar jeg skal dvæle ved dem, som for den Slægt, jeg tilhørte, blev Lærere iNorges Herlighe“der. Vore Malere viste os stadiggVeien. Flintoe var vel den, som her begyndte –-Bæxerne“ af de store Navne fulgte efter, Gude og Eckersberg havde længe Høi- fjeldet som sin Domæne. I Keilhaus Spor kom Theodor Kierulf som Geolog og tillige som Digter. Bag «Fjeldeventyret» og «TilSæters» –kan der anes mange Fodture. Professor C. D. Bang, som for min Samtid viste sig mindre bekvem paa Vandringens F elt, skal i sin Ungdom have været en ivrig Turist, som bl. a. besøgte Jotunheimens vestlige Dele. Ung- dommen i 4O og 5O Aarene har utvivlsomt vandret meget paa sin Fod. Feilen var kun den, at man holdt for tidlig op, og at der kun blev yderst faa Veteraner. Hver enkelt Fodtur blev som en stor
