Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/53

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


43 hvor endnu den gamle Stavekirke var at se. Jeg fandt Brev hjemmefra. Hos Postaabner og Lens- mand Pleym indtog vi en solid Middag, der gav Kræfter til den fortsatte Va’ndring til Nubgaren ved den gamle Torpe Kirke, – et Nattekvarter i den før kjendte Smag. Næste Dag bragte os en dertil sva- rende Middag paa Hagen i Dalens store Sving under Veikul og afsluttedes paa Nes hos en af de der- boende Landhandlere i meget civiliserede Formen- Dels gaaende, dels kjørende rak vi saa til Gulsvik, vort sidste Nattekvarter i Hallingdal, med mange interessante .Bygninger. Dalen havde den Gang endnu sine eiendommelige Stavkirker. Kun var Flaa Kirke nylig ombyttet med den store Trækasse, som fremdeles er at se. “ Fra Gulsvik roede vi, efterat have hvilet godt ud, nedover Krøderen til Olberg; paa Dampskib syntes intet Menneske at tænke. Siden gik vi paa Lande- veien hen til Gren, som blev næste Nattekvarter. En helt ny Type! Det var den store østlandske Skoveiers Gaard. Vi fik Multer til Aftens med Fløde i Sølvmugger. Disse bar Indskriften: «Til Truls og Inger Gren fra Dr. phil. Lensgreve af Raben». Det var saaledes paa dette Sted, den bekjendte danske Bjørnejæger, Grev Raben, pleiede at holde til. Man fortalte, at han havde skudt en Gris, men ingen Bjørn. Det var forøvrigt en Personlighed, hvis mange uheldige Jagtbedrifter gav Stof til adskillige Fortællinger. . Endnu havde vi to Dage tilbage. Paa den første