Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


42 han beværtede med Kaffe og ægte hallingdaIsk Bag- værk, som smagle os deilig. fremfor alt det fe1–ske Rjomehrød, skjønt vi ikke nu var fuldt saa udsul- tet, som da vi kom ned i Hardanger. Sander viste os med Stolthed en svær Sten, hvor- paa han selv havde indhugget de Ord: (Løftet af Sander Raaen 1846». For den, som saa hans stærke Skikkelse, var det ikke vanskeligt at tro paa lndskriftens fuldstændige Sandhed. Kanske imponeredes vi dog al1ermest ved at fore- finde et Styrtehad. I–’olkene paa Raaen stammede Mand efter Mand i ti Led fra Hallingdals første Sorenskriver ved Aar 1600. Han var indvandret fra Skotland, formo- dentlig over Bergen. Vi fik se de gamle Papirer og Skindbreve, som bevidnede T raditionens Paa- lidelighed. Her ophevaredes en Samling af ældre Hallingdragter, den samme som nu kan sees i Fol- kemuseet paa Bygdø, og af Sanders jordfundne Old- sager fik vi ligeledes med os enkelte Prøver til Rudolf Keyser. Et bedre Sted havde vi ikke kun- net træ1ïe. Vi var hurtig forsonede –med“Bortvis- ningen fra Hammerhøen. Sander Raaen var selv en Bærer af Dalens gamle Traditioner, og derhos i Almindelighed en oplyst Mand. “ Dagen efter sov vi først til Kl. 11, delikaterede os derefter med Ka1ïe paa Sengen, spiste Frokost og blev saa af vor gjæstfrie Vært sat paa en Snar- vei hen til Hovedveien. Derefter vandrede vi paa den ensformige Vei langs Strandefjorden til Aal,