Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


32 turens Skjønhed lod os glemme vorSult og vor Trætlred.* Med et stødte vi paa en ny Chaussée. Det var Begyndelsen af Røldalsveien. Vi løb let og rask hen over den. Saa kom de glimrende Fosser. Aldrig havde vi seet saadant. Om disse Skjønhe- der havde ingen talt til oS. “ Paa Hildal gik vi ind for at faa Baad over Sand- venvandet. Vi traf Konen paa Gaarden,ä som til vor Overraskelse viste os ind til-en Herre, hvem hun kaldte Christie Det var ogsaa In1geniør Christie, som byggededen nye Vei. Medens vi ventede paa vor Skydskar, bød han os paa T e og Kjæx, af de gode bergenske Kjæx. –Aldrig har jeg nydt The saadan som ved denne Leilighed. Telemarkens sorte Kaffe begyndte at glemmes. Over Sandven- vandet gik det- hurtig.r Vi beundrede Buarbræen, den første Isbræ,l som vi saa fra nogenlunde nært Hold, gik siden ned til Fjorden og fandt os snart tilrette .i Landhandler Monsens hyggelige Saloneri Odda. Vi havde passeret Norge tversWover. Ikke uden Stolthed kunde vise tilbage-–paa vor“Rute. Og saa Maden! Aftensmaaltidet var os en sand Nydelse. En=Nat i gode Senge og saa Frokostenl Efter denne laa Baaden færdig og=kløvede snart den speilblanke Flade. Sørtjorden var straalende. Digtere og Malere havde“ikke overdrevet. Vi var i RomantikenS Hjem, i detWunderdeilige Hardangerl Baaden førte os fra Overraskelse til Overraskelse, medens vi nærmede os“ mod UllenSvang.