28 for os: «Jeg skal anbefale Eder til alle Gjæstgivere i Hardanger og paa Voss.» Tilbudet rørte os dog ikke saa meget, som han øiensynlig maatte have ventet. Vi mente, at Gjæstgiverne vistnok vilde mod- tage os uden en saadan Anbefaling, og det skede ogsaa. I Hardanger fik vi endnu en anden Under- retning, den nemlig, at Manden nok havde været Klokker og antagelig ogsaa administreret i 1835. Men fra 184O havde han ikke været i Funktion. En mere fattigslig udseende Bebyggelse end den, vi traf i Røldal, skal det blive vanskeligt at tænke sig. I de e1endigste Huse boede Bønderne i denne afsides Bygd, som til alle Sider stængtes af de svære skyggende Fjelde. Røldølerne selv fortalte, at de var Sjøfolk. Vi har bare fem – eller kanske det kun var tre –- Mil til Fjorden paa alle Kanter, sagde de. Men hvilke Veie var:3det ikke, de der havde at vandre7 Om Afstanden til Vinj.e talte de klogeligen ikke. –A Nu er Røldal noget helt andet. De siden hen- gaaede femti Aar har sat mange Spor. Fjeldene,– Vandet er de samme. Men Bygdens Kaar, ialfald de ydre, er blevet forandret. I 1859 .var der ikke indbydende at blive. Jeg sad om Aftenen og ledte efter Stof for min Dagbog, den, som jeg paa den hele Tur førte med en aldrig svigtende rSamvittig- hedsfuldhed. Dagbogen er nu tabt. Men jeg erindrer fremdeles, at jeg havde skrevet: «I Røldal er lidet Mad.». Saa kom Johan Vibe og tilføiede: «men mange Kvækere.» Om-dem havde vor Veileder fortalt.
