Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/37

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


27 foregik, og havde siden faaet Gjentagelser forbudt. Pastor Koren, som i cDen Constitutionelle» har be- skrevet sine Oplevelser, fortalte mig selv nogle Dage senere, at Kirken havde været pakket fuld af Mennesker, og af deres fugtige Klæder udvikledes der saa en Damp, som slog sig ned paa Billedets Øine. Han antog, at disse havde været oversmurt med en eller anden Substans, som tiltrak Væde. Dette gav igjen Anledning til det Fænomen, der blev beskrevet, som at Billedet graat, og at dets Taarer havde en helbredende Kraft Men med hans Besøg i 1835 var som sagt Billedets Saga til Ende. Tiltrods for den sorte Kaffe og den græsselige Saadd var Besøget i Røldal en Begivenhed. Her stod jeg Ansigt til Ansigt med Sporene af de gamle Dages Folketro. I Fantasien hensatte jeg mig til Valfarts- tiden. Den laa jo kun 24 Aar tilbage i Tiden. Nu er der hengaaet 74 Aar, siden den sidste Pilegrim drog tilbage over de høie Fjelde. Saa slog det mig, – om det ikke kunde gaa an at tage nogle af de gamle Votivgaver med os tilbage og overlevere dem i Universitetets Oldsagsamling, under Professor Rudolf Keysers Varetægt. Det var Planerne fra 1858, –som dukkede frem. Mine Venner var deri enige med inig, og da Klokkeren gav sit Samtykke, tog vi nogle Prøver med. Vi bar dem paa vor Ryg over høie Fjelde og gjennem dybe Dale. Da vi efterhaanden havde vundet vor Ven Klok- kerens Hjerte, gav han os et yderligere Bevis paa den ubegrænsede Velvillie og Høiagtelse, han nærede