Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/17

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


7 Originalen saadanne som Gælne-Lars og Fille-Hans, Individer, for hvem Nutiden i sit travle Liv ikke eier Plads. Det var en sand Glæde for Akersga- dens Ungdom, naar Gælne-Lars optraadte med et af sine mer eller mindre improviserede Foredrag om de Eventyr, han havde oplevet, eller om sit System med Kjæpper, der kunde vise ham Veien over Romerikes Bygder. Jeg har seet Fille-Hans paa Laaven gjøre sit mærkværdige Toilette med de sammensyede Filler, som var al hans Rigdom. Slige Folk var vist baade født paa en Laave og død paa en saadan, naar Stunden kom, at de skulde vandre bort fra al Jordlivets Møie. Hvor er der blevet af dem al1esammen? Hvilken Kirkegaard har skaf- fet dem en bortgjemt Krog som den sidste Hvile- plads for disse Samfundets Stedbarn? Deres mu- lige Efterfølgere maa nu gaa op i de store Fante- følger, som fremdeles streifer omkring og nyder sin Tilværelse i denne Form. Jeg har nu den Tro, at ogsaa Gælne-Lars og Fille-Hans paa sin Vis har følt Vandrelivets Poesi. Det samme kan gjælde de ægte Tatere, jeg i 1872 og 1909 har mødt paa Lesjeskogen. Den fattigste GeSel, som vandrer efter Landeveien, bærer denne Poesi i sig. Hvor ondt han end har det, han kan ikke slippe sit Liv. Det er nogle Aar siden jeg en vakker Augustdag sad paa Dovrefjeld og hvilede paa en Sten ved Veien, og hos mig sad der to trætte Vandringsmænd af den ægte Geseltype. Jeg havde kort i Forveien seet den tyske Keisers Flag