15O Hver Gang, –jeg senere har gjenseet Flaamsdalen, har jeg maattet mindes dette første Besøg. Lige- saa har jeg derfra faaet nye Minder. Særlig var det en Tur, jeg gjorde derhen i 1882 med Johan Vibe, som ikke blev let at glemme. Vi havde sat os for, saavidt muligt, at skjære Norge fra Stryn til Lysefjorden nogenlunde i ret Linie, og havde sat hinanden Stevne paa Visnes 30. Juli. Næste Aften drog vi op til Greidung, vandrede 1. August over Jostedalsbræen til Faaberg og kom den føl- gende Aften til Marifjæren og derfra 3. August til Lærdalsøren. Underveis havde vi ikke sovet over- vættes meget, men haabede at kunne tage dette igjen paa Sognedampen. Ulykkeligvis fik vi der ombord vore Køier ved Siden af Maskinrummet, og dermed var den Nattesøvn spoleret. Om Morgenen Kl. 4 gik vi iland paa Aurlands- vangen, hvor vi drak lidt Kaffe og spiste nogle Smørrebrød, inden vi roede ind til Fretteim. Kl. 6 begyndte vi vor Vandring op Flaamsdalen, hvor Veiforholdene var, som de havde været i 1864. Oppe i Ugjersdalen gjorde vi et kort Pust og fort- satte saa over Gravahalsen til Opset. Der var vi inde paa en Støl og spiste tilsammen en Tykmelks- ringe. Saa tog vi atter paa at gaa. Klokken var da omtrent tre. Vi havde beregnet at kunne være ved Fjorden i“Ulvik, inden det blev helt mørkt. Men det holdt ikke Stik. Vor Vei førte op i store Høider over Skaaraa- fieldet, som bød paa vide Udsigter. Aldrig syntes
