Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/159

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


149 viste mig en Dag, hvorledes hans Broder var Om- kommetder oppe i Høiden. En vakker Vinterdag -havde han gaaet ud paa Rypefangst. Saa kom Skredet og tog ham. Hans afsjælede Legeme blev gjenfundet nede i Dalen. Saadan var Livet i Sogn, og saa er det fremdeles. . Omside1t slog den Time, da min Faders Ben kunde tillade en Flytning; Der var passabel Vei nedigjennem Dalen, over selve Berekvamgjelet og helt – ned til Fretteim, hvor vi fik Baad til Aur- landsvangen. Her var der Adgang til at telegrafere. Et Telegr-am til Professor medicinæ Voss forklarede ham Ulykkestilfældet, og da saa Dampskibet en eller to Dage senere anløb Vangen paa Udgaaende, var der ombord de fornødne Lægeforskrifter samt fra Lærdalsørens Apotek de af Professoren fore: skrevne Medikamenter. Saa reiste vi over Bergen og rundt Kysten tilbage til vort Hjem. Paa mig havde Flaamsdalen gjort et uudslette- ligt Indtryk. I sin daværende Tilstand havde den Præget af det umiddelbare, af den vilde Natur i en ganske anden Grad end nu. Fjeldet var Dalens Herre, uden at endnu nogen Vei- eller Jernbane- ingeniør havde kunnet drømme om at betvinge “den. Kun Telegrafpælene var den Gang som et Forbud om, hvad der kunde komme. Men de havde det ikke godt. Fra Gravahalsen og nedigjennem U ers- dalen, forbi.GjeitaSæteren var omtrent hver eneste Pæl knust i Splinter, – et Vidnesbyrd om Sneens og VinterStor1nens Magt.