Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/155

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

c 145 dystert Lys, der netop ved sin Modsætning endnu mere forøgede det herlige Syn. Desværre, det varede ikke længe, knapt en halv Time,.og saa-var alt over. En saadan Pragt havde jeg aldrig ventet mig her, hvor jeg havde reist forbi tre Gange før uden at se andet end de nøgne Fjelde og iskold Taage. Fra nu af forstod jeg, hvilken vidunderlig Fjord Lyngen er. Vore Øine havde neppe faaet mættet sig med Synet af dette selv i disse Egne sjeldne Naturspil, før vor Baad“ lagde til Bryggen ved Han- delsstedet Havnnes, hvor vi i de udmerkede Senge snart fandt den Hvile, som var nødvendig efter uafbrudt at= have vaaget i mere end 4O –Timer-. g Vi havde nu klaret det vanskeligste Stykke år vor Reise, ligesom vi fra Kvænangen“–var-kommen ud Caf det egentlige Finmarken. “Vor T ur gik videre ind til –1Lyngsbotnen og saa = over Balstjorden til Maalseiven; Den bød paa mange herlige Partier“og interessante Oplevelser. Men det-stod dog tilbage for det, vi tidligere havde –seet.– W = “ X . .. 1 –1 .,. – . 1 . C . J v A – Ỳ–-Z–Z–p – . . x 10 – Yngvar Nie1sen: Erindringer.