Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/131

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


121 sig, gav vi Ordre til at koge Grød og spiste saa denne paa S.engen. ’ Dette var heller ikke nogen for- nuftig Gjerning, da vi paa denne Maade fik sove endnu senere; –først efter Klokken 12 kom Morfeus. Der var ikke lang Tid til at sove, og fire Timer senere var vi igjen i Klæderne og spiste F rokost. Da Fin- stad begav sig .til Slaattemarken, drog ogsaa vor lille Karavane hen langs Fjordbredden. En halv- tullet Fin stod paa Gaarden; allerede den foregaa- ende Dag havde han hørt om vor Ankomst og da straks indfundet sig for at bese de Fremmede, men var jaget af Pigen. Nu var han atter kommet og stirrede i stum Forfærdelse paa os uden at kunne fatte, hvad dette var for Væsener, og i hvad Hen- sigt vi var kommet paa de Kanter. Han boede ikke langt væk i en af de Gammer, som findes i Næver- tjorden. En Nordmand, der var gift med en Pige fra Gudbrandsdalen, havde ogsaa slaaet sig ned paa dette Sted, men han havde dog bygget sig et lidet Hus af Træ. For at komme over til Komagfjorden, skulde vi egentlig skjære lige over fra Bunden, men da Fin- nen fortalte, at der lidt bagenfor gik en Dal syd- over, skulde vi følge denne. Det var altsaa nød- vendigt at skjære over en 3–400 Fod høi, temme- lig brat Fjeldvæg forat naa Dalen. Dermed drog vi altsaa Vind i Finnernes Land. Ingen Nordmand havde været over en halv Mil fra Fjorden,– derom var alle enige. Ingen uden Finnerne vidste, hvad der laa i det Indre-