Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/127

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


117 merfests Kjøbmænd. Siden var han af Konsul Aagaard sat til at bestyre det ham tilhørende Kval- Sund. En gammel, venlig, norsk Kone styrede Huset for ham; disse to var de eneste Norske paa Stedet foruden Arild, som boede paa den anden Side af Bugten i et noksaa pent Hus. Vi gik da tilsengs, for næste Morgen at vaagne til den ubehageligste Dag paa vor Tur, da vi skulde faa føle, hvordan det var at reise paa disse Kanter. Ogsaa den følgende Dag oprandt klar og skyfri som de foregaaende, og fra Veirets Side saa der ikke ud til at skulle blive nogen Hindring for vor Reise. Klokken 9 indfandt Arild sig med Finnen og to Kvæner, hvis Heste vi skulde have, og be- gyndte straks med store Fordringer, da han troede at have os ganske i sin Magt; men Mathias Abra- hamssøn var tilstede, og vi sagde tilslut Hr. Arild, at han burde se til saa hurtig som muligt at komme væk. Svend havde før underrettet os om, at Karlen havde opsat en Regning for sine havte Udlæg med Skydsens Tilveiebringelse for at overlevere os denne, men tillige sagt, at disse var lavede paa egen Haand, da baade Finnen og Kvænerne var lige i Nærheden. Ganske rigtigt – da han havde faaet sin Besked, præsenterede han en Regning paa 2 Spd. 3 Ort, som vi skulde betale ovenikjøbet foruden den uhyre Skyds, han forlangte. Det er naturligvis overflødigt at bemærke, at han ikke fik en eneste Skilling efter de Oplysninger, vi havde faaet om det virkelige Forhold. For at hævne sig, befalede han Finnen