Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/126

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


116 soIid, med en Pakbod, en Have, som endnu havde sit Gjærde, og et halvraaddent toetages Hus, hvoraf nogle Værelser endnu var beboelige, ikke at for- glemme en brugbar Krambod; det var det Sted, hvor vi skulde tilbringe Natten. Vore Folk vendte her tilbage til Hammerfest. Vi stod alene uden nogen Hjælþ. Bestyreren af Handelsstedet var allerede under- rettet om vor Ankomst, og der var gjort Aftensmad istand, saaat vi snart havde stillet vor Hunger. Saasnart vi var færdige, 1neIdtes den omtalte Chri- stian Arild, ledsaget af Fjeldfinnen JoSef Pederssøn Utsi, som vilde tale om vor videre Befordring. Arild talte flydende lappisk og optraadte saaledes baade paa egne og Finnens Vegne. Det mærkedes snart paa de Fordringer, han fremkom med, at vi maatte vel vogte os. Men da vi paa samme Tid fik vide, at vi ikke skulde komme i Forlegenhed, om vi blev nødt til at afskedige baade Christian Arild og hans Fin, besluttede vi at udsætte de videre Un- derhandlinger til næste Morgen. Det var jo alle- rede ledet langt over Midnat. Vi blev nok engang advarede mod denne Mand af vor Vært. Han lovede næste Morgen at skaffe tilveie en Kvæn, Mathias Abrahamssøn, som baade talte norsk, kvænsk og lappisk flydende. Saa begav vi os ind i vort Sove- værelse, et af Husets bedst vedligeho1dte Rum, hvor -vi til vor store Glæde fandt to rene Senge. Det var let at mærke, at vor Vært var søndenfra. Han var for et Par Aar siden kommen op til en af Ham-