Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/112

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


g 102 Distriktslæge i Hammerfest, men døde der tidIig. Hertugen vedligeholdt altid Forbindelsen med ham. Ogsaa de tre franske Reisende havde fra sit Besøg i Norge medbragt velvillige Følelser for Land og Folk. Om Høsten kom de atter til Christiania, hvor E. de Montigny deltog i Studentersamfundets Femti- aarsfest, 2. Oktober 1863. Han var i 187O med i Krigen, hvor han tjente i Bourbakis Hær, som blev interneret i SchweiZ. I 1872 kom han atter til Norge, hvor han var paa Jagt. Det var om Høsten lige efter Kong Carls Død, medens der var Lande- sorg. Hans legitimistiske Tankegang kom da til- syne i enkelte Ytringer: «Lykkelige Land, som kan sørge over en Kongel» Hartvig Lassen havde tidligere paa Sommeren seet ham paa Lillehammer i Selskab med en Del katholske Præster. Nogle Aar senere lik min Fader Melding om, at han var død, og da viste det sig, at han selv var bleven Geist- lig. Han kaldtes i Dødsanmeldelsen «den ærvær- dige Fader af Jesu Selskab». Men hans Ydre havde aldrig svaret til de skumle Forestillinger, mange hos os kan danne sig om en Jesuit. Den ældre Montigny havde i Gudbrandsdalen truffet en livlig Skydsgut, Søn af Peter Tronhus, som han tog med til Paris. Denne, Jakob, lik en Post i hans Stald og blev hurtig akklimatiseret. Senere blev han imidlertid lidt vidløftig og blev da sendt hjem til Vaage. I sine parisiske Klæder gjorde han imidlertid en ynkelig Figur. Han havde glemt hvert norsk Ord. Han passede ikke i sin gamle